Er kosttilskud testet for doping?

BatchPass · Opdateret september 2026

Det korte svar: nej, ikke som udgangspunkt. Kosttilskud reguleres som fødevarer, ikke som lægemidler - ingen myndighed doping-tester dem systematisk, før de kommer på hylden. Test for forbudte stoffer sker kun dér, hvor producenten frivilligt har tilmeldt sig et certificeringsprogram. Her er, hvad forskningen faktisk viser om problemets omfang.

Hvad tallene siger

• Et systematisk review fra 2026 i Frontiers in Sports and Active Living (44 studier, litteratur 2010-2025, over 12.000 screenede publikationer) fandt, at ca. 9-15 % af de kommercielt tilgængelige kosttilskud, der er testet i empiriske studier, indeholdt forbudte eller ikke-godkendte farmakologiske stoffer - hyppigst stimulanser og anabole stoffer.
• Det klassiske internationale studie fra det IOC-akkrediterede laboratorium i Köln (Geyer m.fl., 2004) fandt ikke-deklarerede anabole stoffer i 14,8 % af 634 kosttilskud købt i 13 lande.
• En samlet opgørelse fra 2022 (Kozhuharov m.fl.) på tværs af 3.132 analyserede produkter fandt ikke-deklarerede stoffer i ca. 28 %.
• Den amerikanske myndighed FDA har siden 2007 registreret over 1.000 "kosttilskud" med skjulte lægemiddelstoffer - flest markedsført til potens, vægttab og muskelopbygning (1.068 produkter alene 2007-2021).
• Herhjemme vurderer Team Danmark, at der blandt de mest populære kosttilskud er 10-15 % risiko for at købe et forurenet produkt - og op mod 50 % for visse tabletprodukter.

Hvorfor svinger tallene så meget?

Fordi studierne undersøger vidt forskellige udsnit af markedet. Undersøgelser af risikokategorier - pre-workouts, fedtforbrændere og muskelopbygningsprodukter fra obskure netbutikker - ligger i toppen; almindelige vitaminer og mineraler fra etablerede forhandlere ligger langt lavere. En dansk stikprøve fra 2019, hvor myndighederne testede 33 produkter fra det danske marked for 284 dopingstoffer, fandt ingen forurening (den afslørede til gengæld et andet problem - læs om forskellen på certificeret og registreret).

Konklusionen er ikke "alt er farligt" eller "intet er farligt" - den er, at risikoen afhænger af produktkategori og købskanal, og at man ikke kan se forureningen på etiketten.

Hvorfor det betyder noget for atleter

Under antidoping-reglerne gælder objektivt ansvar: atleten hæfter for det, der findes i prøven, uanset hvor det kom fra. Frygten er udbredt - i en fælles undersøgelse fra DR, SVT, NRK og Yle blandt 413 nordiske vintersportsatleter (2026) svarede 80 %, at de altid eller nogle gange undgår kosttilskud af frygt for utilsigtet at indtage forbudte stoffer. Læs, hvordan ansvaret hænger sammen, hvis uheldet er ude.

Hvad kan du selv gøre?

1. Overvej, om du behøver tilskuddet. Anti Doping Danmarks grundbudskab er, at den eneste sikre måde at undgå risikoen på er ikke at bruge kosttilskud.
2. Vælg certificerede produkter. Bruger du tilskud, anbefaler både Anti Doping Danmark og Team Danmark produkter testet i anerkendte certificeringsprogrammer - fx Informed Sport, NSF Certified for Sport, Kölner Liste, NZVT, HASTA og BSCG. Se hvad en certificering dækker.
3. Tjek dit konkrete batch, hvor programmet tilbyder det - sådan gør du.
4. Gem dokumentationen: kvittering, emballage og batchnummer.